Det er ikke helt forbigået mig, at det at tackle udsagnsordsbøjning, når man lærer dansk eller et hvilket som helst nyt sprog, er meget få menneskers idé om en groovy tid.
Det har en tendens til at føles lidt som at blive sendt tilbage til skolen, til klasser, hvor tiden går så langsomt, at det ser ud til at trodse naturens love, ikke?
Bøjning, med andre ord, den måde, verber ændrer sig efter person, tal eller tid, er ingen spøg. Jeg husker, at jeg arbejdede mig igennem tysk verbum og adjektiv bøjning, så jeg kan sætte pris på den bekymring, du måske føler.
Men dansk er ikke noget som tysk i denne henseende. Faktisk er dansk verbum bøjning endnu nemmere end engelsk. Og engelsk var vel ikke så svært? Så hold dig cool, læs videre, så er du godt på vej!
Pro tip
Hvis du i øvrigt vil lære dansk, inklusive dansk verbum bøjning, er min bedste anbefaling Danish Uncovered som lærer dig gennem StoryLearning®.
Med Danish Uncovered vil du bruge min unikke StoryLearning® metode til at lære dansk gennem historie…ikke regler. Det er lige Køb mobiltelefonnummerliste så sjovt, som det er effektivt. Hvis du er klar til at komme i gang, skal du klikke her for en 7-dages GRATIS prøveperiode .
Indholdsfortegnelse
Hvad er dansk udsagnsordsbøjning, og hvad er det godt for?
Når du bøjer et verbum, markerer du det tidspunkt, hvor noget sker/ skete. Fra fremtiden, til lige nu, til ting, der blev gjort i fortiden.
På mange sprog markerer det også, hvem der gør det – jeg, dig, hun, vi eller de f.eks.
Heldigvis er danske verber i modsætning til engelsk ikke bøjet (ændret) for person eller pronomen, det forbliver det samme hele vejen igennem.
I praksis betyder det, at hvor engelsk har:
Jeg er, du er, han/hun/det er, vi er, du er, de er,
Det danske verbum er (være) konjugeret ser sådan ud:
Jeg er, du er, han/hun/den/det er, vi er, I er, de er.
Og dette gælder for alle verber, uden undtagelse. Medmindre man kaster sig ud i litteratur fra et par århundreder siden, hvor verber અથવા સમાપ્ત થાય છે ત્યારે ઊર્જા સેવાઓને plejede at blive markeret for person. Men lad os lade det være i øjeblikket, og nyd én ting mindre at bekymre sig om!
Det efterlader os med tid, eller spændt i grammatiske termer. Dette er dog et væsentligt aspekt. Det tilføjer dynamik til kommunikationen, og uden den ville der opstå megen forvirring og gråd og tænderskæren.
Spændt omfatter i denne henseende også sådanne former som infinitiv og imperativ. For at få et bedre greb om disse noget abstrakte begreber, lad os se på et par eksempler. Først udsagnsordsbøjningen på engelsk, derefter den danske ækvivalent.
Dansk datid og perfekt participium
Den danske datid er som vist lidt mere tricky. Generelt cz lists er der to grupper; i den første fjerner du “e” fra infinitiv, og erstatter den med en “-te” – ligesom spiste . I den anden tilføjer du blot “-de” eller “ede” for at skabe datid, som troede.
De samme to grupper kan bruges til at skabe det perfekte participium. I den første gruppe skal du bare fjerne “e” fra datid – hørt. Hvad angår den anden gruppe, skal du tilføje “-t” eller “-et” til infinitivformen.
Dansk udsagnsord bøjning, piece of cake, ikke?
Det danske imperativ
Imperativet er, hvad du bruger, når din trang til at chefe danskere rundt tager over, som den nok vil. Da dette er den korteste form af et verbum, er det ofte kendt som roden.